Påskeferie i Kipili samt lidt fra hverdagen

D. 14 april kunne Henriette og jeg glade ankomme til en meget savnet Kipili. Denne gang var Henriettes familie med os. Vi var ret spændte på at skulle vise stedet frem og hvad de ville sige til det.

Vi startede ret stille og roligt ud med at have et par dage, som vi plejer. Den ene af os i Cheke Chea og den anden nede hos Anton og Olivia om formiddagen. Så bytter vi og den anden er nede ved Anton og Olivia om eftermiddagen. Det har nemlig fungeret super godt indtil videre!

Sådan skiftedes vi også her i påskedagene. Da jeg onsdag var i CC, skulle de øve et påskespil. De lavede en udgave af langfredag med Jesu tilfangetagelse og korsfæstelse. Så aftalte vi torsdag at øve på påskesøndag i første time og i anden time kunne vi vise det frem. Det var utrolig sjovt at se børnene gå så meget op i det. De fik ganske vist givet deres replikker på stedet, men de ville bare utrolig gerne være en del og være gode til det! Specielt Lamecki, som spillede Jesus, havde fået at vide, at han ikke måtte grine. Det klarede han utrolig godt! Han væltede rundt med korset og blev lagt i graven uden at fortrække en mine! Torsdag hev vi så de hvide i byen, Henriettes familie samt Eva og børnene, op i CC til premieren. Henriette og jeg var ret stolte af vores børn efterfølgende, men det var vist ingenting i forhold til hvor stolte de var af sig selv! :-).

Leg i sandkassen med Anton

Lamecki som Jesus

Graven er på vej til at blive tom :-)

Denne uge var jo påskeugen, så hver dag var der en andagtsgudstjenste på en time fra kl. 16. Vi havde dog ikke kunne nå det andre dage end torsdag. Det var helt fint, men også rimelig langtrukkent. Vi skulle igennem to salmer og efter hvert vers skulle der læses noget op. Den oplevelse er jo en del af påsken her :-). Fredag var der så langfredagsgudstjeneste. Den foregik ligesom de almindelige gudstjenester på 2 timer. Dog med lidt mere oplæsning. I påskeugen var vi til kor som normalt, men sangene var alle nye. Det var jo selvfølgelig påskesange i den her uge, som vi slet ikke kendte. Det vil sige at vi til de forskellige gudstjenester også hørte en del af sangene for første gang! Så er det jo godt, at de er tilfredse hvis bare vi danser :-). Mange af dansene ligner hinanden og er ret hurtige at fange når man har lært lidt.

Når koret skal synge, skal vi synge 3 sange. Først en kort sang op, selve hovedsangen og en kort sang ned. Til de to korte sange skal man gå imens man danser - og det er altså ikke altid lige let. Langfredag var det rimelig dystre sange, men påskesøndag var der fest i kirken. Det betød også vilde dansetrin med spark og skridt frem og tilbage. Vi faldt vist ikke helt i med de andre her. Det var første gang vi så nogle af dansene og jeg skal da være den første til at indrømme, at det var sprængfyldt med fejl fra vores side :-). – men vi prøvede og det er længe nok for dem :-D!

Vi synger med koret udenfor kirken

Folk samles udenfor kirken påskesøndag

Påskesøndag skulle vi også i kirke kl. 06 om morgenen. Solen var endnu ikke stået op og rundt omkring i kirkens vinduer stod stearinlys. Der var en ret hyggelig stemning og man kunne ikke rigtig slippe en glæde og overvældelse af, at det var påske her i Tanzania også! Det gjorde solopgangen over bjergene kun bedre :-)!!

Efter formiddagsgudstjenesten kl. 10 var der ko i kirken. Vi blev igen delt op i flere grupper og skulle deles om fade med ris, bønner og kød. Da vi er de hvide, blev vi placeret sammen med dagens prædikant og præsten samt en af de høje mænd i kirken. Så fik vi selvfølgelig også skeer til forskel fra de andre :-).

Vi vasker hænder på skift

Børn sidder på gulvet og spiser

Vi spiser omkring fadet med ris og bønner

Resten af vores påskeferie gik også hurtigt! Langfredag havde Jonas fødselsdag og det blev fejret i stor stil med gaver og et lækkert kagebord samt danske flag. Anden påskedag havde vi også stor påskefrokost med rugbrød, leverpostej, spegepølse, frikadeller, makrel, tunsalat og tærte. You name it – det var der! Virkelig lækkert når vi ellers kun lever af hvidt brød med peanutbutter og honning til hverdag.

Vi var på besøg i en shamba. Det er en lokal mark med masser af forskellige grøntsager. Det var hos en af vores venner, hvis familie har en rigtig stor mark. Den ville han meget gerne vise frem. Her smagte vi både på nyoprevne jordnødder, kasawa som de laver ugali af samt fik ristet en nyplukket majs over ilden. Det var super hyggeligt – også selvom gåturen derud blev ret lang.

I hytten på marken

En ged bagpå cyklen

Så var vi på bådtur med snobrød og skumfiduser på stranden. Vi sejlede først lidt rundt for at komme over til en ø med en lidt afsides strand. Her kunne vi bare være hvide uden at have mennesker rundt om os hele tiden. Efter ristede pølser, vellykkede og knap så vellykkede snobrød og et par skumfiduser, sejlede vi videre ind af en flodudmunding for at finde flodheste. Det var dog ingen, men til gengæld en havørn. Så sejlede vi ellers hjem igen til solnedgang. En rigtig lækker eftermiddag og aften!

Vi sidder på bådspidsen

Der bages snobrød

Vi havde også en overnatning på lodgen med tre-retters menu til aftensmad og middagsmad. Det var super rart at komme lidt væk fra vante Kipili med den høje musik og Michael Jackson koncert om aftenen. Det var dog heller ikke helt roligt herude. Det gik dog. Efter en god nats søvn skulle dagen stå på kajaktur ud til en lille ø. De havde pakket snorkleudstyr til os derude, som vi hver især fik pakket ned. Det var en okay tur derud og der var meget at se af forskellige fisk ude ved den lille ø. Den var ikke større end at vi kunne svømme rundt om den. Vi skulle da også lige sejle rundt om den først for at se efter krokodiller :-). Da kysten var klar kunne vi tøjre kajakkerne og nyde solen og vandet inden turen gik hjem igen. Her var det lidt hårdere, da det blæste op. Vi kom godt hjem til et varmt bad og en tre-retters frokost. Intet under at vi har valgt at sige ja til at være bestyrer derude fra d. 29. maj til d. 15. juni. Så har vi lige en uge inden turen igen går hjem til DK.

Kajakkerne på vandet

Onsdag d. 23. april drog Henriettes familie så til Sumbawanga for at kunne være i Dar es Salaam om fredagen. Det havde været nogle super hyggelige uger, hvor vi også havde mulighed for at holde lidt ferie, men for os begge to blev det nu også meget rart at komme helt tilbage i det vante igen :-).

Den sidste uge i april blev den sidste uge med Eva og Jonas samt den uge, hvor Knud kom tilbage efter næsten tre måneder væk fra Kipili. Allerede efter tre dage måtte Knud dog tilbage til Sumbawanga og kommer først tilbage igen i dag. Så den sidste uge stod mest på at få gjort alle de ting vi skulle nå inden Eva og Jonas tog hjem til DK i halvanden måned.

De skulle køre til Sumbawanga lørdag formiddag, så torsdag var næsten sidste chance for endelig at svømme over bugten. Det var noget vi havde aftalt med Jonas, men som var blevet udskudt. Vi var dog også en smule betænkelige ved det, da bugten kan rumme krokodiller, flodheste og vandkobraer. Vi fik dog heldigvis en følgebåd med, hvori Eva og børnene samt en båddriver sad for at kunne spejde efter de forskellige dyr mens vi kunne koncentrere os om at svømme. Det blev lige så hårdt som forventet, men efter en halv times armtag uden pause nåede vi endelig den anden side. Henriette, Jonas, jeg og en af vores venner, Obedy, svømmede. Obedy startede dog ud med en redningsvest. Han mente at han skulle bruge den for at kunne holde krokodillerne væk. Vi skulle dog ikke være bekymrede, for de spiser ikke hvide :-D. Han har før prøvet at bilde os ind, at han har boet i vandet og derfor kan tale med krokodiller og flodheste. Hvis det er tilfældet, så er det lidt svært at se hvorfor han ikke bare kan snakke sig ud af en træls krokodillesituation :-D.

På vejen tilbage svømmede vi ikke, men tyede til et reb og de resterende redningsveste og blev ellers trukket efter båden. Det oplever man altså ikke hver dag på Tanganyika søen.

De glade motionister

Nu har vi så kun to uger tilbage bosiddende i Kipili. Det er ret vildt at tænke på at vi allerede er så langt! Vi flyttede ned i Eva og Jonas’ hus efter de tog afsted for at være huspassere her også – et hus uden rotter :-). Det er dog også ved at være ret lang tid siden at vi så nogen i Knuds hus, men vi hører dem af og til. Nu bor vi jo med egen gasovn og køleskab! Jamen vi klager ikke :-).

Vi har det godt, men det er også med blandende følelser at det hele snart nærmer sig enden. D. 29. maj flytter vi som sagt ud på lodgen og har to uger der. Vi vil gerne nå at opleve alt her og glæder os på samme tid til at komme hjem snart og se alle sammen igen! Nu har vi været væk længe, men desto sværere bliver det også at sige farvel til det her. Der er heldigvis lidt over en måned endnu. Den sidste uge på lodgen bliver kun med afslapning, men den første uge er Cheke Chea stadig åben, så skiftedes vi til at gå derop.

Vi har lagt meget energi i Cheke Chea indtil videre og på nogle punkter kan man så småt se fremskridt og initiativ fra lærerne, men på andre punkter er det helt ærligt lidt svært at se lyst på. Det skema vi lavede med præcise opgaver og tidspunkter har givet en del mere struktur og specielt Emil, som er den ene af lærerne, bruger det. Det har flyttet ham en hel del. Han er gået fra at være rimelig doven til selv at finde på idéer og tage chancer i undervisningen. Vi havde også ønsket at det vil gå sådan med de andre lærere. Desværre har Happy igen slået børn og har nu fået sin sidste advarsel. Hun ved godt at det er forkert og prøver altid på at råde bod på det ved at hente kirkens trommer eller lege ekstra meget med børnene. Den går altså bare ikke og siden den sidste advarsel har der ikke været noget. Det er dog en træls tanke hele tiden at være betænkelig når man hører hende råbe højt og hun er alene med børnene. Så nu håber vi bare på det bedste og ellers så må vi jo tage konsekvensen af det.

Så har vi også haft et par trælse dage med vores leder Exilda. Hun er meget lad og ingenting virker til at kunne få hende op. Hun gider ikke forberede timer længere og har en kort lunte overfor børnene – kortere end den plejer :-). Sådan er det jo – vi har både gode og knap så gode dage hernede. Heldigvis er børnene hver eneste dag helt oppe at køre og et stort smil, som man umuligt kan lade være med at blive smittet af!

Vores engelsk er stoppet igen, da pigerne har været meget svære at få fat i. Vi havde det super godt med Maria, som utrolig gerne ville lære og ville være med. Vi fortsatte derfor for hende. Det har været nogle festlige timer, men nu er hun taget til Sumbawanga i hele maj. Så i stedet har vi fået lidt fat i de første piger igen ved at invitere til neglelak og hygge på terrassen.

Kor er sjovt som altid! Vi giver den gas, laver fejl og hygger os bare. I sidste uge havde vi et gæstekor. De kom lørdag aften og efter at have lavet aftensmad med koret skulle vi byde dem velkommen. Så skulle vi spise sammen om gryderne med ugali og tomat. Vi sad nede på jorden og skulle spise sammen med hele vores kor – med fingrene selvfølgelig! Det var super hyggeligt og da det var mørkt skulle vi synge for gæsterne. Der var fest – og igen i kirken om søndagen. Begge kor gav den gas og stemningen var høj :-).

Vi har det bare godt og har endnu ikke været syge, men savner dog også lidt flere hvide i hverdagen. Det er lidt stille uden Eva, Jonas og børnene her :-)

En aften med børn i byen

Der var fodbold nede i byen