Safari i Katavi Nationalpark

Nu er der fortalt lidt om vores tur til Iringa, hvor vi hentede Henriettes familie. Så vil jeg nu skrive lidt om de tre safaridage vi havde i Katavi Nationalpark sammen med Henriettes familie. Lørdag d. 12. skulle vi videre fra Sumbawanga på safari kl. 08 om morgenen. Vi havde lejet en kirkebil fra Sumbawanga med den flinke driver Joachim til at følge os. En ret herlig mand, som vi fik nogle gode grin med undervejs. Det er en tur på 4-5 timer. I forvejen havde vi også lagt en times ekstra kørsel til, da vi skulle over byen Namanyere, som ligger kun en times kørsel fra Kipili – så vi var jo næsten hjemme!

Vi var nødt til at køre over Namanyere, da vores pas var næsten ugyldigt. Vi manglede en kvittering til at bevise at vores opholdstilladelse er under behandling. Det kunne betyde en bøde og for tidlig exit fra Tanzania, hvis det blev opdaget. 4 dage forinden løb vores visum nemlig ud. Heldigvis gik det ikke sådan og denne dag kunne vi i Namanyere få fat i vores pas med en nysat kvittering i. – og et løfte om opholdstilladelse i maj, hvilket endnu ikke er tilfældet :-). Da vi stod og ventede på Yosofu, som vi tidligere har talt med, blev jeg hevet til siden af en dame. Hun stod med en konvolut, hvorpå der stod Wape wazungu wa Moravian. Wanakwenda Katavi. Watapita hapo. Det betyder Til de hvide fra Brødekirken. De skal til Katavi. De skal have den her. En ny adresse, men det måtte være os og så kunne vi ellers køre videre mod Katavi, hvor vi ankom hen ad eftermiddagen.

En tankstation i Namanyere, hvor vi gjorde et kort stop

På vej hen mod det sted vi skulle sove, skulle vi køre ad en offentlig vej igennem parken. Her var der også mulighed for at spotte et par få dyr – og som det første en leopard! Solveig, Henriettes mor, sad og så lidt ud af vinduet, da hun pludselig råbte stop. Ganske rigtigt sad der oppe i et træ, ikke så langt fra vejen, en leopard og så på os. Da den så os, hoppede den ned fra træet og desværre gik det så stærkt, at vi ikke fik taget et billede.

Vi skulle sove på en lodge, som hedder Riverside Camp. Et helt fint og lille sted, dog bare med en lille detalje. Vi lå meget tæt på en flod, hvori der bor flodheste. Man skulle i hvert fald lige vende sig til at komme fra morgenmad og se en stor flodhest stå på land og græsse 25 m fra os – og igen om aftenen. Nå ja, indtil nu klagede vi da ikke :-).

Flodheste i floden udenfor Henriettes og mit værelse

Efter en god omgang middagsmad kunne vores aftensafari begynde. Rangeren, Juma, er også ham der har den lodge vi boede på. Egentligt er han ikke ranger i parken, men har været det i mange år og derfor kender han parken ud og ind! Allerede ved indgangen var der nok dyr at tage af. Impalaer, aber og zebraer i flokke samt en giraf var de første dyr vi mødte inden vi kørte ud mod et flodleje. På vej ud til flodlejet spottede Juma en ugle. Det var utrolig godt spottet i en masse krat. Ude ved flodlejet var der en del flodheste primært. De var egentligt ikke særlig langt væk, men så kørte vi helt tæt på en. Den lå med hele hovedet over vandet og spiste græs. Vi var så tæt på at vi kunne høre den smaske! Ud over en del flodheste og en enkelt vandbuk, så så vi faktisk kun fugle inden vi skulle være ude af parken. Den ene af de mange fugle var dog en ret stor havørn, så det er ganske godkendt med soldnedgangen over flodlejet i baggrunden :-).

Læg mærke til fuglene på ryggen på den bagerste zebra

Det var det sidste vi så inde i parken før vi kørte ud kl. 18.58 og i virkeligheden var vi ikke ude af parken endnu. Vi kørte nemlig på en af de offentlige veje. Bedst som vi sad og drømte om det kolde bad forude, spottede vi to skikkelser foran bilen. To hanløver på hver sin side af vejen kun oplyst af bilens lygter. Det var altså ret sejt og også lige i de omgivelser. Det fedeste ved det, var at vi sad med vinduerne helt åbne og den ene stod højst 1,5 m fra os. Den var så tæt på, at kameraet ikke kunne få det hele med.

Det var lidt underligt at lægge sig til at sove den aften med alle de dyr så tæt på. Det eneste der skilte lodgen med parken var nemlig en flod fyldt med flodheste.

Den af løverne, som stod tættest på bilen

Næste dag stod den på heldagssafari lige efter morgenmaden, som jo som sagt var præget af flodheste. Vi startede igen ved et flodområde, hvor der ventede flodheste på os. De soppede lidt rundt og nød et mudderhul. Videre kørte vi så til et område med krat på den ene side og åbent landskab på den anden. Her vrimlede det med impalaer, zebraer og vandbøfler. Et ret godkendt syn inden kl. 10 :-). Her hang vi lidt ud af vinduerne og nød det gode vejr. Så kørte vi videre indtil vi stødte på en giraf. Den prøvede at løbe fra os. Vi var så optaget af den, at vi slet ikke opdagede at vi var havnet i en stor flok giraffer i alle størrelser.

Dyrene er svære at se omkring middagstid, da det er for varmt for dem. Det benyttede vi os af til at kunne holde en pause også. Vi havde madpakker med fra lodgen. Det foregår jo selvfølgelig med fingrene :-).

En flok vandbøfler

Efter 2 timers pause kørte vi videre. Det første vi faldt over her, var en del gribbe. Efter dem kom en nedlagt hjort. Så kunne vi godt regne ud, hvad der kunne være i området. Ganske rigtigt var her også løver. En del hunløver og en enkelt hanløve, som gik lidt frem og tilbage omkring deres bytte. De havde tydeligvis spist i mange dage, for nogle af hunløverne var godt nok store og kunne knap nok trække vejret. De var bare lige der og vi hang ud af vinduerne. Det var ret underligt at forholde sig til at det er real life. Videre til en flod hen mod solnedgangen, hvor der var flodheste, vandbøfler, hjorte samt krokodiller. Juma sagde at den ene af dem var op til 4 meter stor. Den ville jeg ikke møde på en badetur! Så kørte vi hjem mod lodgen, hvor vi ankom til aftensmad. Resten af aftenen hyggede vi os bare med vores dagbøger og på vej ind på værelset, stod der igen en basse 25 m fra vores dør :-).

Gribbene i et træ

Mandag d. 14. april stod programmet på morgensafari. Efter lang tids køretur kom vi til et åbent stykke, hvor vi håbede på elefanter. Her stod en flok vandbøfler. Ved siden af stod der så en flok elefanter. Så kan de også streges af listen. Vi fik lov til at gå op på taget af bilen for at kunne se lidt bedre. Det er ikke en almindelig safaribil, hvor man kan gå op og ned igennem taget, men her skal man ud af bilen og op ad bagdøren. Alligevel spurgte Juma, om vi ikke ville blive siddende. Det ville vi super gerne, så der sad Henriette, Thomas og jeg det meste af dagen – undskyld mor :-). Det var dog en virkelig fed oplevelse med solen og alle dyrene så tæt på. Vi var jo bare få meter fra en giraf og zebraer. Dog gik jeg lidt i panik, da Jan, Henriettes far, pegede ud på to løver i græsset 30 m fra bilen. Vi så også løver igen senere, men de flygtede. Her sagde Juma, at de flygtede fordi de kunne se os på taget :-). Heroppe fra var det lidt nemmere at spotte dyr. Bl.a. blev det også til et par vortesvin og en hyæne.

På taget af en safaribil

En af de mindre flokke elefanter

Omkring middagstid kørte vi tilbage på lodgen for at få pakket vores ting. Nu skulle vi nemlig hjem til Kipili. Vi var vist to ret spændte værter, som glædede os til at vise vores hjem de sidste måneder frem for Henriettes familie. Vi kom frem til Kipili lige til solnedgang og aftensmad, så det var perfekt til de trætte rejsende.