Så endte vi i Sumbawanga efter
flere dages bustur. Torsdag d. 9. skulle vi MEGET tidligt op for at komme med
bussen fra Dar Es Salaam til Mbeya. En tur på små 14 timer.. Vi fik sovet på
skift, men det var svært, da man i Tanzania bruger bilhornet en hel del mere
end i DK! Hver gang vi var lige ved at falde hen, så larmede bussen eller også
kørte vi over et stort vejbump – og her mener man altså ordentligt bump! Sådan
en bustur er en ordentlig rystetur (: - men vi kom frem til Mbeya ved en
21-tiden og fandt vores hotel med hjælp fra det sidste hold af volontører. Det
var super godt at følges med nogen som kan lidt af sproget, for indtil videre
er vi ikke særligt stærke på det område!
.JPG) |
| Bussen er startet |
 |
| En ananasmark på vejen |
.JPG) |
| Lige et billede af lidt landskab (: |
Fredag stod den så på bus igen.
Denne gang ”kun” 8 timer med én pause. Det
var fra Mbeya til Sumbawanga – også en ordentlig rystetur!! Her havde jeg en
lidt sjov oplevelse, hvor vi smilede til en pige på omkring ét år. Det så
hendes far og efter 2 sekunder sad hun oppe ved os. Vi prøvede at hilse på
hende, men hun var vist lidt mundlam over at sidde hos os (: - Det havde regnet
lidt på turen, så da vi fik fat i vores baggage, var alt mudret til trods vores
plasticposer rundt om taskerne. Vi blev hentet af Knud, som vi skal være
knyttet til i Kipili og Miriam, som er volontør i Sumbawanga, så det var godt
endelig at møde dem!
I går var vi oppe og se Peter’s
House, som er et børnehjem i Sumbawanga. Virkelig spændende at se! For at komme
derop skulle vi køre motorcykel. Så op på en motorcykel hver og ingen hjelm.
Det er Tanzania, men det var også en vildt sjov oplevelse at se byen sådan!! Vi
fik også afprøvet en meget traditionel tanzaniansk ret til middag. Ugali med
små fisk. Ugali er en form for grødklump lavet af majsmel, som man ruller i
hænderne og så kører man det igennem noget sovs med små hele fisk på ca. 5 cm
i. Så spiser man fisken og sin klump ugali til noget vand. Det var ikke helt så
slemt når man lige havde prøvet den første omgang, men sovsen smagte dog meget
af havn og så var grøden meget klæg i det, så det skulle bare ned!! Ellers har
vi været lidt på markedet og ellers bare slappet af her i Sumbawanga hvor vi
skal være den næste uge på sprogskole.
 |
| Markedet i Sumbawanga |
.JPG) |
| Spisesalen/legesalen/klasseværelset på Peter's House |
Vi falder mere og mere til
hernede, og kan mærke at det er rart at have en base i Sumbawanga i stedet for
hele tiden at rejse rundt i et fremmed land, hvor man intet sprog kan. Vi
glæder os til at lære en del mere Swahili som tiden går! Vi har fået mere ro på
og bliver stille og roligt mere tryg ved de forskellige ting end vi har været
indtil videre (: - nu glæder vi os bare til endelig at se Kipili hvor vi skal
være indtil starten af juni!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar