Nu i Sumbawanga

Så endte vi i Sumbawanga efter flere dages bustur. Torsdag d. 9. skulle vi MEGET tidligt op for at komme med bussen fra Dar Es Salaam til Mbeya. En tur på små 14 timer.. Vi fik sovet på skift, men det var svært, da man i Tanzania bruger bilhornet en hel del mere end i DK! Hver gang vi var lige ved at falde hen, så larmede bussen eller også kørte vi over et stort vejbump – og her mener man altså ordentligt bump! Sådan en bustur er en ordentlig rystetur (: - men vi kom frem til Mbeya ved en 21-tiden og fandt vores hotel med hjælp fra det sidste hold af volontører. Det var super godt at følges med nogen som kan lidt af sproget, for indtil videre er vi ikke særligt stærke på det område!

Bussen er startet

En ananasmark på vejen

Lige et billede af lidt landskab (: 

Fredag stod den så på bus igen. Denne gang ”kun” 8 timer med én pause. Det var fra Mbeya til Sumbawanga – også en ordentlig rystetur!! Her havde jeg en lidt sjov oplevelse, hvor vi smilede til en pige på omkring ét år. Det så hendes far og efter 2 sekunder sad hun oppe ved os. Vi prøvede at hilse på hende, men hun var vist lidt mundlam over at sidde hos os (: - Det havde regnet lidt på turen, så da vi fik fat i vores baggage, var alt mudret til trods vores plasticposer rundt om taskerne. Vi blev hentet af Knud, som vi skal være knyttet til i Kipili og Miriam, som er volontør i Sumbawanga, så det var godt endelig at møde dem!

I går var vi oppe og se Peter’s House, som er et børnehjem i Sumbawanga. Virkelig spændende at se! For at komme derop skulle vi køre motorcykel. Så op på en motorcykel hver og ingen hjelm. Det er Tanzania, men det var også en vildt sjov oplevelse at se byen sådan!! Vi fik også afprøvet en meget traditionel tanzaniansk ret til middag. Ugali med små fisk. Ugali er en form for grødklump lavet af majsmel, som man ruller i hænderne og så kører man det igennem noget sovs med små hele fisk på ca. 5 cm i. Så spiser man fisken og sin klump ugali til noget vand. Det var ikke helt så slemt når man lige havde prøvet den første omgang, men sovsen smagte dog meget af havn og så var grøden meget klæg i det, så det skulle bare ned!! Ellers har vi været lidt på markedet og ellers bare slappet af her i Sumbawanga hvor vi skal være den næste uge på sprogskole.

Markedet i Sumbawanga

Spisesalen/legesalen/klasseværelset på Peter's House

Vi falder mere og mere til hernede, og kan mærke at det er rart at have en base i Sumbawanga i stedet for hele tiden at rejse rundt i et fremmed land, hvor man intet sprog kan. Vi glæder os til at lære en del mere Swahili som tiden går! Vi har fået mere ro på og bliver stille og roligt mere tryg ved de forskellige ting end vi har været indtil videre (: - nu glæder vi os bare til endelig at se Kipili hvor vi skal være indtil starten af juni!