Ankommet til Kipili

En uge i Kipili er nu gået. Vi er allerede godt i gang med alle de ting vi skal have med at gøre! Først og fremmest startede vi i Cheke Chea i mandags. Der er godt 30 børn som bruger tre timer af deres formiddag i Cheke Chea. De får en fortyndet grød lavet af majsmel som det første og skal derefter lave morgengynmastik og børste tænder. Så har de en pause indtil timen begynder. Her sidder de alle blandet og skal f.eks. lære at tælle til fem. Her har vi allerede noget vi skal have ændret. Børnene skal deles op, for det duer ikke at de yngste stadig kun kan tælle til tre mens de ældste kan tælle til ti på både swahili og engelsk. Når så timen slutter holder de pause indtil den næste time begynder. Den anden time er en legetime, hvor de enten leger med lego, tegner eller leger sanglege. Børnene på Cheke Chea er super skønne, men på samme tid også meget belastende. De tror at vi er hængetræer og skal alle holde os i hånden hele tiden. Når de har frikvarter skal vi være lynhurtige til at rejse os op for ellers har vi i løbet af ingen tid to børn på ryggen, én i hver arm, én på skødet og to der sætter vores hår.

Man skal ikke prøve at tage et billede af børnene efter at have givet dem navneskilte!

Udover Cheke Chea passer vi også danske Anton og Olivia på 3,5 år og 1,5 år. To skønne børn med gang i! Vi får lavet perleplader, leget med modellervoks, læst bøger og ellers bare hygget. Det er nemt med de to! Desuden er vi også startet i Kipilis kirkekor. Sikke en oplevelse! Her gør det ikke noget at man er knap så musikalsk, så længe man prøver – og det gør vi!! En ting er de mange sange på swahili, som koret kan udenad, men noget andet er også alle de mange danse, som passer til hver sang. Det er ikke så nemt som det ellers så ud i kirken i søndags. Første gang ventede vi halvanden time på at det skulle gå i gang. Den første time var vores egen skyld, da vi var kommet for tidligt, men den sidste halve time var fordi, at folk lige skulle være færdige med hvad de ellers havde gang i. Typisk Tanzania (:

På lodgen med Knud, Eva, Anton og Olivia

Byens kirke hvor vi også øver kor

Vi har også besluttet os for at starte et engelskhold for nogle af pigerne i byen. De er virkelig dårlige til engelsk hernede og vi er blevet spurgt af en pige, om vi ikke ville undervise hende i engelsk. Det ville vi selvfølgelig gerne, men tænkte at hun måske ikke var den eneste der ville få noget ud af det, så det håber vi på at kunne få op at stå!

Dyr har vi også et par stykker af. Det er faktisk ikke så slemt som jeg har regnet med – ellers er jeg bare blevet vant til dem (: - vi har kun set én rotte i et køkkenskab, men kan høre dem på loftet om aftenen. Derudover har vi også lidt kakkerlakker, myg og edderkopper. Vi er faktisk blevet så hårdføre at vi slår mus ihjel på badeværelset nu! En ting er de mange kryb. En anden er vores to ”kæledyr”. Vi har en lille killing, som engang skal blive en god rottefanger når den ikke selv går ind i rottefælderne og så har vi vores skønne, men lidt dovne, vagthund Fipa. Hun følger os overalt! Problemet er bare, at alle de lokale børn er bange for hende, da hun før har bidt.

Vores badeværelsesdør som altid gemmer på noget godt!

Vores til tider knap så skarpe kat, som her er havnet i en rottefælde

Ellers så nyder vi bare at vi endelig er fremme, den helt fantastiske udsigt, varmen og de små oplevelser her og der! I dag har vi været på lodgen hele dagen og har bare slappet af med bøger, sol og vand (: - dejligt at man også kan nyde det engang i mellem trods at man skal gå lidt for at komme derhen!

På den halve times lange gåtur til lodgen

Lidt for smeltet chokolade!

Knuds lækre overdække!

Udsigten fra vores hus

Sumbawanga set fra en pikipiki

Nu har vi været i Sumbawanga i godt en uge og er fuld i gang med sprogundervisningen. Vores lærer, Angelo, kommer kl. 11 og kl. 16 hver dag. Han er der i en time af gangen – en time, hvor han skriver og snakker, mens vi bare kæmper for at følge med! Det går bedre med vores swahili, så vi bliver bedre og bedre klædt på til at kunne begå os i Tanzania. Det er en del koldere end vi har regnet med her i Sumbawanga, så vi har vist for lidt lange bukser og lange trøjer med, men det skulle være en del bedre i Kipili – så vi glæder os!

Tirsdag var det varmt nok til at få afprøvet en kanga

Ellers får vi bare tiden til at gå med ture på markedet og køre rundt på pikipiki. Pikipiki er en form for taxa bestående af en motorcykel og en chauffør. Skal vi op på Peter’s House eller kirkekontoret, så hopper vi bagpå hver vores motorcykel med en fremmed mand og ingen hjelm over bump, igennem vand og mellem huse. En pikipiki kan åbenbart køre alle steder (: - en super sjov og fed måde at se byen på. Vi kører alle de steder, hvor vi nok ellers ikke ville have kørt. Børnene vinker til os og råber ”goodmorning” hele døgnet rundt, så der skønt.

Eller, for det meste.. Jeg synes ikke altid at mine chauffører har været så gode til det med at følge med de andre! En dag sad jeg alene og ventede på de andre to i omkring 5 min. uden nogen anelse om hvor de var henne – de skulle bare tanke, heldigvis (: - Henriette og jeg sad også to på en pikipiki her i går, hvor det pludselig går op for os at vores chauffør ikke aner hvor vi skal hen – og han forstår ikke rigtig når man siger ”Knuds hus” (: - Normalt følger de to bagerste bare den forreste hvis kun Miriams chauffør ved hvor vi skal hen, som det var tilfældet her. Vores chauffør havde bare mistet Miriam af syne, så der sad vi to hvide piger på bagsædet af en pikipiki og skulle vise vej i en by, hvor vi slet ikke kan finde rundt! Vi prøvede og satsede lidt på at se noget vi kunne kende og heldigvis kørte vi lige forbi markedet, hvorfra vi kunne vejen (:

Oplevelser er der nok af her i Tanzania. Det kan være alt fra de mange smil fra børnene ved Peter’s House til det, at vi mangler lys på badeværelset og derfor må ty til pandelamper. Vi har det godt og nyder alle de mange, mange indtryk, som vi får overalt! Vi er trætte i hovederne ved slutningen af dagen, så vi sover også godt! (: 

Vi spiste mandazi med de to drenge på Peter's House, som ikke går i skole

Hundehvalpene på Peter's House

Nu i Sumbawanga

Så endte vi i Sumbawanga efter flere dages bustur. Torsdag d. 9. skulle vi MEGET tidligt op for at komme med bussen fra Dar Es Salaam til Mbeya. En tur på små 14 timer.. Vi fik sovet på skift, men det var svært, da man i Tanzania bruger bilhornet en hel del mere end i DK! Hver gang vi var lige ved at falde hen, så larmede bussen eller også kørte vi over et stort vejbump – og her mener man altså ordentligt bump! Sådan en bustur er en ordentlig rystetur (: - men vi kom frem til Mbeya ved en 21-tiden og fandt vores hotel med hjælp fra det sidste hold af volontører. Det var super godt at følges med nogen som kan lidt af sproget, for indtil videre er vi ikke særligt stærke på det område!

Bussen er startet

En ananasmark på vejen

Lige et billede af lidt landskab (: 

Fredag stod den så på bus igen. Denne gang ”kun” 8 timer med én pause. Det var fra Mbeya til Sumbawanga – også en ordentlig rystetur!! Her havde jeg en lidt sjov oplevelse, hvor vi smilede til en pige på omkring ét år. Det så hendes far og efter 2 sekunder sad hun oppe ved os. Vi prøvede at hilse på hende, men hun var vist lidt mundlam over at sidde hos os (: - Det havde regnet lidt på turen, så da vi fik fat i vores baggage, var alt mudret til trods vores plasticposer rundt om taskerne. Vi blev hentet af Knud, som vi skal være knyttet til i Kipili og Miriam, som er volontør i Sumbawanga, så det var godt endelig at møde dem!

I går var vi oppe og se Peter’s House, som er et børnehjem i Sumbawanga. Virkelig spændende at se! For at komme derop skulle vi køre motorcykel. Så op på en motorcykel hver og ingen hjelm. Det er Tanzania, men det var også en vildt sjov oplevelse at se byen sådan!! Vi fik også afprøvet en meget traditionel tanzaniansk ret til middag. Ugali med små fisk. Ugali er en form for grødklump lavet af majsmel, som man ruller i hænderne og så kører man det igennem noget sovs med små hele fisk på ca. 5 cm i. Så spiser man fisken og sin klump ugali til noget vand. Det var ikke helt så slemt når man lige havde prøvet den første omgang, men sovsen smagte dog meget af havn og så var grøden meget klæg i det, så det skulle bare ned!! Ellers har vi været lidt på markedet og ellers bare slappet af her i Sumbawanga hvor vi skal være den næste uge på sprogskole.

Markedet i Sumbawanga

Spisesalen/legesalen/klasseværelset på Peter's House

Vi falder mere og mere til hernede, og kan mærke at det er rart at have en base i Sumbawanga i stedet for hele tiden at rejse rundt i et fremmed land, hvor man intet sprog kan. Vi glæder os til at lære en del mere Swahili som tiden går! Vi har fået mere ro på og bliver stille og roligt mere tryg ved de forskellige ting end vi har været indtil videre (: - nu glæder vi os bare til endelig at se Kipili hvor vi skal være indtil starten af juni!

Første dag i Tanzania

Puha! Vi landende i Dar Es Salaam lufthavn sent i går aftes til et termometer, som stod på 28 grader. Det var efter en laang flyvetur på 15 timer med tre stop. Så fik vi fat i vores baggage og kom hen til vores taxachauffør Michael. Han kørte os til Passionist Fathers, et hotel som vi har sovet på i nat.

                                                             Udsigt over alperne fra flyet

I morges havde vi lavet en aftale med Michael om at vise os Dar Es Salaam fra kl. 09. Det er jeres kl. 07, da vi er to timer foran hernede. Så vi var igang tidligt! Et sted med masser af indtryk. Lige fra en vild trafik, hvor man skal passe på ikke at blive kørt ned alle steder fra, til en fantastisk lækker strand med udsigt over det Indiske Ocean.

                                                    Ved stranden White Sands i Dar Es Salaam

Vi kan mærke at vi er trætte og at Tanzania er langt hjemme fra, så det er lige med at holde overblik og huske alle de ting vi skal have gjort. Det er rart at være to afsted, så man kan hjælpe hinanden med at huske på det hele! Vi gør vores for at holde modet oppe trods vores trætte hoveder (:

I morgen tidlig skal vi så med en bus til Mbeya. Det er en 14-15 timers køretur med 1-2 stop på 10 minutter hver. Vi har fået ordnet det sådan at sidste hold volontører henter os i Mbeya, så det er vi taknemmelige for!

Nu vil vi snart få lidt søvn, så vi er klar til den lange dag i morgen - godnat fra Tanzania (: