På vej hjem

Puha puha puha! Så er det godt nok ved at være enden på eventyret. I morgen, søndag, skal vi flyve til DK om aftenen og lander på dansk grund mandag formiddag. Det er altså ret vildt at vi allerede er der og at næsten 6 mdr. er fløjet forbi så hurtigt! 

Der har været en masse med at sige farvel til folk og til vores hverdag de sidste måneder. Vi har dog været væk fra Kipili i godt en uge nu, da vi har brugt den sidste tid på lidt ekstra oplevelser. 

Vi startede søndag ud med at være til vores sidste gudstjeneste i Kipili. Det blev ret trist og sørgmodigt da vi ikke rigtig kunne ryste "Det her er sidste gang"- tanken fra os. Sidste gang vi sang nogle bestemte salmer, sidste gang vi sang med koret og sidste gang vi snakkede med nogle af menneskerne. Efter gudstjenesten måtte vi ud på lodgen igen for at færdiggøre vores arbejde her og for at få smidt vores tøj i en taske.

Det varede dog lidt tid før vi kunne komme tilbage til Kipili for at sige farvel til folk. Desværre ikke til kl. 17, som vi havde aftalt med nogle piger. I stedet blev vi sejlet ind til Kipili til solnedgang over Tanganyika og fik lov til at se et par venner på terrassen - det kan man da heller ikke klage over og helt ærligt, så er et farvel vel aldrig helt nok! - vi vil godt nok savne Kipili og alt hvad det indebærer en hel del - ligemeget hvordan vi sagde farvel! 

Mandag morgen tog vi bussen fra Kirando til Sumbawanga på vores vej mod Dar es Salaam. Her mødtes vi med Thomas for at sige farvel til ham også, men det blev dog kun kort, da vi skulle med en bus tidligt om morgenen tirsdag.

Fantastisk syntetisk æggeshampoo

Tirsdag morgen startede vi som sagt tidligt ud kl. 05 helt præcist, da vi skulle med en bus mod Mbeya. Vi havde snakket med folkene på Moravian centret og bedt dem om at låse dørene op for at vi kunne komme tidligt op, men de havde ikke låst lågen ud til vejen op. Så hvad gør de to hvide piger? De bryder da bare ud! Så os to ud igennem et lille hul i lågen og vores tasker tippet over et pigtrådshegn - sådan gør man her!
Resten af dagen brugte vi på at købe lidt malerier og hænge ud i Mbeya - vi havde fjernsyn på værelset!! 

Svampebob i fjernsynet! 

Vi spiser passionsfrugt på hotellet

Onsdag brugte vi på at gå på markedet i Mbeya. Det var et ret lækkert marked og vi nød bare at vi kan snakke noget swahili og kan omgå os folk. Onsdag skulle vi også flyve til Dar es Salaam. Vi skulle flyve med Fastjet tidligt på aftenen. Her lavede vi en rigtig god én. Inden vi gik ind i flyet fik vi at vide, at man skulle gå ind enten forrest eller bagerst alt efter nummeret på vores rækker på billetten. Den besked overhørte vi dog bare og da vi sad på række 24 og Henriette talte til 50 vinduer, så gik vi jo bare ind forrest. Det var et fly med i alt 24 rækker... Folk blev godt trætte af os da vi skulle forbi dem alle! :-)

Vi skulle først vente lidt for at komme ud af lufthavnen og da vi så var kommet med vores taxa, så skulle vi vente yderligere et par timer for at komme med en færge over en lang fjord. Det tog en time at køre rundt om, men til sidst tog vi alligevel den vej da klokken allerede var kl. 23.30. Så vi kom god trætte og smadret frem til vores opstillede telt. Jeg ved ikke hvad vi har tænkt, for vi er jo ikke campister! - men vi fik da sovet den nat under et jordslået myggenet på to skummadrasser i et 4 kvm stort telt til $20. Ja, vi flyttede i en banda til $30 dollars natten efter :-)

Vores lækre telt!

Torsdag skulle vi rigtig være turister og have os en fest - vi skulle i Fun City! Det er den eneste forlystelsespark i hele Østafrika og den ligger 20 min kørsel fra hvor vi boede på hotel. Så det er jo en must go. Det var klaret på 2 timer og det meste af tiden lå vi på en græsplæne efter at have fået det dårligt af pariserhjulet :-). Enten så siger det noget om os eller om den forlystelse. Jeg kan da i hvert fald bare sige, at ikke alle forlystelser var lige sikre - hegn er i hvert fald ikke noget man bruger, men det var en hyggelig dag alligevel! 

I går slappede vi egentligt bare af her i Dar es Salaam og lå lidt ved poolen på et lækkert hotel, som vi sover på i nat. Her var vi også så heldige at møde Eva og Jonas. Det var virkelig rart lige at møde dem inden vi tager vejen til DK og de tager mod Kipili. Det er helt utrolig som vi fik flashbacks til rigtig gode dage og aftener i Kipili! Helt sikkert nogen vi kommer til at savne - igen :-)! 

Vi var også med dem på et malerimarked idag og vi spiste i en roterende restaurant på 21. etage.  Det var virkelig lækkert og altså ikke noget men hver dag møder i Dar es Salaam!

Nu er det jo sidste blogindlæg, da vi mandag kl. 09.30 lander i Billund efter nogle helt fantastiske måneder, så nu skal man vel skrive lidt om opholdet og hvad det har givet én :-). Hold nu op hvor har det været vildt! Både med helt fantastiske oplevelser og små hverdagsminder med børnene i CC, folk i byen og i kirken. Man vil bare pakke det hele ind i en lille æske og gemme det, men så er det også bare endnu sværere at skulle hjem, for det er jo bare ikke realistisk. Det har selvfølgelig også været svært med nogle kulturmøder og ting som vi har skulle acceptere i arbejdet med folk - bl.a. det at alting ikke lige går så hurtigt eller efter vores danske hoveder. Det har jo alt sammen været en del af vores ophold, som vi ikke ønsker skulle have været anderledes på nogen som helst måde! :-)  

10 dage tilbage

Så er vi altså på vej mod DK snart! På mandag tager vi bussen tidligt om morgenen til Sumbawanga og har en uge derfra tilbage her i Tanzania. Den sidste tid her i Kipili vil vi fortsat tilbringe på lodgen. Som tidligere sagt, så er vi havnet på lodgen i to uger, da ejerne er taget til Arusha. 

Indtil vi d. 29. maj tog herud på lodgen for at bo, nød vi egentligt bare vores sidste hele dage i Kipili. 

Her er der lige lidt billeder af nogle af de ting vi lavede:

Vi mødte nogle børn på en aftentur i Kipili

Vi tog os et par cykelture til Kirando (10 km) på de helt fantastiske veje og med cykler uden bremser - det hele er jo oplevelser! :-)

Henriette laver kokosmel til kokostoppe

Det tog lidt over 3 timer at flette Henriettes hår

Udflugt til Kipili Secondary School

Vi har lavet mad med et par venner

Fredag d. 6. juni lukkede Cheke Chea og vi skulle sige farvel til alle de skønne børn samt de tre lærere. De holder lidt over en måneds ferie og åbner igen i juli engang. I den uge havde vi egentligt om tal og bogstaver, men valgte at lave et lidt andet program for den sidste dag. OL blev trukket frem igen! Sidste gang var det en succes og børnene elskede det - også denne gang!

Den sidste tid i Cheke Chea havde været lidt op og ned. Vi valgte at lave et nyt dagsprogram med flere detaljer og med en ekstra undervisningstime i. Den tog de tre lærere rigtig godt imod, men glemte dog hurtigt at bruge den. Dagene begyndte nemlig at blive præget af den økonomiske situation. Vi har et problem med børn, som ikke betaler. Når nogle af børnene ikke betaler, men stadig får lov til at komme, så giver det anledning til at andre heller ikke betaler. Når så kun 4 børn betaler 16.000 tsh i alt (omkring 55 kr.) om måneden, så er det klart, at det ikke kan dække 3 læreres løn samt morgenmad og tandpasta til 36 børn i den måned.

Derfor valgte vi at sende børn hjem og så kunne de komme igen når de havde betalt pengene. Første dag gik det okay og anden dag havde vi allerede 21 børn, som havde betalt. Det er altså ikke fordi, at de ikke har pengene. Den tredje dag begyndte vi så at undre os lidt, for pludselig var der 36 børn igen. Vi måtte have fat i lærerne og det viste sig at kun 21 børn havde betalt af de 36, som alle var i skole. Altså måtte vi igen forklare lærerne, at de skal holde fast i, at børnene først må komme når de har betalt skolepengene. - og hjem blev 15 børn sendt igen. Puha!

Vi håber bare at lærerne har taget nogle af vores ord til sig og følger vores skema mere og mere. Vi mener i hvert fald, at den er en stor hjælp!

Børnene skal bygge legotårne med 5,3 og 2 legoklodser

De to hold Tanzania og Danmark her

Vi blev tilbudt at styre lodgen herude imens ejerne er væk. Et tilbud, som man umuligt kan sige nej til! For os, som ikke er vant til varmt vand og andet end hvidt brød samt ris og bønner, så er det søde liv her vores lille paradis! - og jobbet er meget nemt oveni! Alle de ansatte er helt inde i tingene og egentligt, så skal vi bare snakke med gæster og jage hønsene ud af fællesstuen :-)! 

På denne måde kunne vi også få lidt ekstra tid i koret samt i kirken i Kipili, da vi går frem og tilbage hver anden dag. Det er en 20 min gåtur, men det er nu meget rart lige at hilse på alle folk i byen nu og da! 

Alle vores mange mange nøgler

En af frynsegoderne ved "jobbet" er de lækre kajakker!

Det er ret mærkeligt for os at tænke på at vi snart skal hjem -  og helt ærligt, så er det nok ikke helt gået op for os endnu. Kipili er gået hen og er blevet som et helt andet hjem for os. Både med alle børnene, den primitive hverdag, koret, kirken og menneskerne. Det er sjovt, for selv noget så specielt som alle gederne, de fritløbende grise og hønsene i busserne er noget jeg vil savne. Alle de der små mærkværdigheder i hverdagen, som vi har været så vant til! - men vi har jo stadig 10 dage tilbage og de skal bruges på en forlystelsespark, dykning og biograf i Dar es Salaam. Vi skal prøve at være turister i Tanzania! :-)