Lige en lille opdatering her fra
Kipili, hvor vi nu endeligt har fået opstartet vores engelskundervisning i
mandags. Vi havde snakket med tre piger, hvor den ene af dem skulle finde 7-8
flere piger. Det var sat til at begynde i kirken kl. 17, men da vi er i Tanzania
var vi indstillet på at skulle vente lidt. Kl. 17.30 var vi så stadig de eneste
i kirken og først lidt efter begyndte pigerne at komme stille og roligt. Fem
piger blev det til i denne omgang. Vi gav dem egentligt bare en lille test for
at se hvor langt de er. Trods at de alle går på Secondary School, så er det
lidt skræmmende hvor lidt de kan. Desto større grund til at holde timerne!
I søndags sang vi også med i
kirkekoret for første gang. Vi har øvet med koret næsten siden vi kom, men
havde først nu muligheden for at synge med i kirken. Inden da var vi dog meget
nervøse, for vi vidste at flere af sangene var nye. Det føltes også lidt som om
at de lige havde valgt de sange med flest fagter og dance moves J! Heldigvis gik det
super fint trods et par fodfejl her og der, så nu er vi bare klar til de næste
mange søndage!
 |
| Spontan dans udenfor kirken |
 |
| Helt klar til at synge med i koret for første gang! |
I Cheke Chea har vi lige
afsluttet to super gode uger! En med OL og lande samt en med de fem sanser. I
den her uge har vi så kastet os ud i noget med former. Vi nyder at hygge os med
børnene, men vi synes nu at dagene tit går mere op i larm og ballade end rolige
og lærerige formiddage. Lærerne har af os og tidligere volontører fået gode
redskaber til at undervise, skabe ro og bibeholde roen på mere pædagogiske
måder end der normalt bliver brugt i en tanzaniansk Cheke Chea. Problemet er
bare at de ikke benytter sig af dem. Alle de ting som de tidligere har fået at
vide bliver desværre glemt når nye volontører træder til. Man starter helt
forfra hver gang. Det kan være ret demotiverende for os, så nu har vi tænkt os
at tage et møde med lederen Exilda for at få grundlæggende ting såsom de
ansattes løn og visioner for Cheke Chea på plads. Her er det vigtigt at det
bliver Exildas idéer og ikke vores, som kommer på banen. De prøver at lægge
meget ansvar over på os og det duer ikke hvis de engang selv skal kunne klare
det deroppe!
.jpg) |
| Henriette med et par glade børn - de fik medaljer og slik :-) |
.JPG) |
| Det vindende hold Tanzania |
.JPG)
.JPG)
.jpg)
Når vi ikke er i koret, Cheke
Chea eller til engelskundervisning, så bruger vi en del af tiden nede ved Eva
og Jonas. Både som en del af børnepasning for Anton og Olivia og vores
ugentlige spise-sammen-aften. I sidste uge havde Eva og Jonas gæster, mens den
nye volontør i Sumbawanga, Thomas, var ude for at se Kipili. Det bød op til en
tidlig fastelavnssøndag. Der var både pizza, fastelavnsboller og selvfølgelig
en tønde. I starten var Anton og Olivia med til at slå, men blev dog hurtigt
distraheret da det første stykke slik faldt ud. Derfra gjorde os ni voksne en
indsats i godt 30 min for at få den stædige tønde ned. Vi bruger lidt tid på at
bekæmpe rotter en gang imellem, men det er svært med en kat som selv er rædselsslagen
og bakker ud når rotten hvæser højest. Så benytter vi vores bålovn til at lære
et par madlavningstricks. Indtil videre er det blevet til en lettere brændt
chokoladekage. Vi er i hvert fald ved at være igennem Kipili’s sightseeing – et
par gange J!
 |
| En dag ved den katolske Lakeshore hvor færgen kom forbi |
 |
| På fredagsudflugt til den gamle kirkeruin |
 |
| En aften med brændt chokoladekage og film! |