Engelskundervisnig

Lige en lille opdatering her fra Kipili, hvor vi nu endeligt har fået opstartet vores engelskundervisning i mandags. Vi havde snakket med tre piger, hvor den ene af dem skulle finde 7-8 flere piger. Det var sat til at begynde i kirken kl. 17, men da vi er i Tanzania var vi indstillet på at skulle vente lidt. Kl. 17.30 var vi så stadig de eneste i kirken og først lidt efter begyndte pigerne at komme stille og roligt. Fem piger blev det til i denne omgang. Vi gav dem egentligt bare en lille test for at se hvor langt de er. Trods at de alle går på Secondary School, så er det lidt skræmmende hvor lidt de kan. Desto større grund til at holde timerne!

I søndags sang vi også med i kirkekoret for første gang. Vi har øvet med koret næsten siden vi kom, men havde først nu muligheden for at synge med i kirken. Inden da var vi dog meget nervøse, for vi vidste at flere af sangene var nye. Det føltes også lidt som om at de lige havde valgt de sange med flest fagter og dance moves J! Heldigvis gik det super fint trods et par fodfejl her og der, så nu er vi bare klar til de næste mange søndage!

Spontan dans udenfor kirken

Helt klar til at synge med i koret for første gang!

I Cheke Chea har vi lige afsluttet to super gode uger! En med OL og lande samt en med de fem sanser. I den her uge har vi så kastet os ud i noget med former. Vi nyder at hygge os med børnene, men vi synes nu at dagene tit går mere op i larm og ballade end rolige og lærerige formiddage. Lærerne har af os og tidligere volontører fået gode redskaber til at undervise, skabe ro og bibeholde roen på mere pædagogiske måder end der normalt bliver brugt i en tanzaniansk Cheke Chea. Problemet er bare at de ikke benytter sig af dem. Alle de ting som de tidligere har fået at vide bliver desværre glemt når nye volontører træder til. Man starter helt forfra hver gang. Det kan være ret demotiverende for os, så nu har vi tænkt os at tage et møde med lederen Exilda for at få grundlæggende ting såsom de ansattes løn og visioner for Cheke Chea på plads. Her er det vigtigt at det bliver Exildas idéer og ikke vores, som kommer på banen. De prøver at lægge meget ansvar over på os og det duer ikke hvis de engang selv skal kunne klare det deroppe!

Henriette med et par glade børn - de fik medaljer og slik :-)

Det vindende hold Tanzania

Når vi ikke er i koret, Cheke Chea eller til engelskundervisning, så bruger vi en del af tiden nede ved Eva og Jonas. Både som en del af børnepasning for Anton og Olivia og vores ugentlige spise-sammen-aften. I sidste uge havde Eva og Jonas gæster, mens den nye volontør i Sumbawanga, Thomas, var ude for at se Kipili. Det bød op til en tidlig fastelavnssøndag. Der var både pizza, fastelavnsboller og selvfølgelig en tønde. I starten var Anton og Olivia med til at slå, men blev dog hurtigt distraheret da det første stykke slik faldt ud. Derfra gjorde os ni voksne en indsats i godt 30 min for at få den stædige tønde ned. Vi bruger lidt tid på at bekæmpe rotter en gang imellem, men det er svært med en kat som selv er rædselsslagen og bakker ud når rotten hvæser højest. Så benytter vi vores bålovn til at lære et par madlavningstricks. Indtil videre er det blevet til en lettere brændt chokoladekage. Vi er i hvert fald ved at være igennem Kipili’s sightseeing – et par gange J!

En dag ved den katolske Lakeshore hvor færgen kom forbi 

På fredagsudflugt til den gamle kirkeruin

En aften med brændt chokoladekage og film!

Alene hjemme til april

I mandags kl. 08 hoppede Knud ind i en bil fyldt op med 12 mennesker ud over ham – trods bilens størrelse, så var de altså ganske godt klemt sammen. Her er sikkerhedsseler ikke noget man bruger (: 

Den topfyldte bil

Nu når Knud er rejst, så betyder det også at vi har flyttet værelse. Så i stedet for at bo i volontørboliger, så er vi nu flyttet helt op i Knuds hus, så der er blandt andet bedre tilgang til strøm. På den måde slipper vi også for gåturen om aftenen fra Knuds hus og hen til vores ”gamle” værelse, hvor man kunne ske at rende ind i et knap så spændene dyr såsom rotter. Så vi klager ikke! Et minus ved vores nye værelser er dog katten. Da jeg i forvejen ikke kan tåle katte, så gør den ikke situationen bedre ved at afmærke sit territorium hist og pist. Indtil videre har vi haft 3 ”glædelige” overraskelser – og nu er det jo vores tur til at tørre op…

Vores fantastiske "tøjskab"

Indrettet på værelset

Vi er dog ikke helt alene i Kipili indtil Knud kommer tilbage i slutningen af april. Vi bruger stadig meget tid nede ved Eva og Jonas. Både med børnepasning og ved vores pizza-fredag og en enkelt tærte-lørdag! Lækkert med lidt andet en hvidt brød, bønner og ris! Derudover bruger vi også tid i Cheke Chea, hvor vi lige har afholdt halv OL-uge og halv alfabet/tal uge. Det virkede til at være et hit trods at vi har måttet aflyse lidt aktiviteter grundet regnen. Tirsdag silede det ned hele dagen og selvom at børnene råbte til mig, så kunne jeg i perioder ikke høre dem fordi regnen larmede så meget på klasseværelsets bliktag. Vi bliver også holdt med selskab når vi er til kor tre gange i ugen – vi skal snart synge med i kirken om søndagen, så lidt undervisning i sange er nødvendigt.

Obedy, Daniel, Felix, Henriette og jeg en dag efter kor

Lige nu sidder vi bare med John Mayer i højtalerne, dagbøger og snart lidt film i et forsøg på at vende os til rotten i stuen, som tog sig en tur ned af en ledning for 20 minutter siden. Første rotte udenfor køkkenet! Så er katten pludselig nyttig igen ;-)